UNDERSTEL I RUSTFRIT STÅL MED HYLDE OG historien om smukke håndvaske i naturmaterialer, metalunderstel og håndværk igennem flere generationer
Godt håndværk, familie historien og kvalitet er nøgleordene i KKP Interiør ApS. Dette gælder både for vores håndvaske og for de understel til vaskene, som du ser her. KKP Interiør ApS, blev startet af Lars Steen Pedersen i 2001, da han under en rejse til Kina, fandt smukke og unikke naturmaterialer, som granit, i mængder der ikke er set i Europa og det førte til fremstillingen af de vaske vi nu sælger, hvor både materialerne til vaskene udhugges fra stenbrud i Kina og fremstilles i Kina.
I KKP Interiør ApS er det vigtigt, at funktionaliteten og designet hænger sammen. En håndvask skal være smuk at se på og sætte præg på badeværelset, men den skal også være holdbar og nemt at rengøre. Sammen med designeren Hans Sandgren Jacobsen, har KKP Interiør ApS tegnet vores vaske med netop dette for øje. Hans Sandgren Jacobsen er en prisvindende designer ikke kun i Danmark, men også i Italien, USA, Kina og Japan. Du kan også finde hans arbejde på Museum of Modern Art i New York.
Understellene føjer et ekstra touch til det funktionelle og smukke og er et resultat af et samarbejde med den anden gren af KKP: KKP Adviser & Produktion A/S, som blev startet da Jerntæppet, der delte Europa i to, gik i opløsning, og storebror Kurt Karsten Pedersen (heraf navnet KKP), så en mulighed for at starte et samarbejde med østeuropæiske producenter om fremstilling af metalemner. Det blev starten på KKP Adviser & Produktion A/S, og handler altså om metalproduktion. Her gælder den samme sans for kvalitet og godt håndværk.
Begge grene af KKP – KKP Interiør ApS, med de smukke vaske i naturmaterialer, og KKP Adviser & Produktion A/S, med produktionen af metalemner, er nu samlet under én ledelse af Thomas Schelde Pedersen, søn af Kurt Pedersen. Thomas har ledet KKP Interiør ApS og KKP Adviser & Produktion A/S siden 2016. Thomas er økonom, men har også taget tekniske fag.
Vores understel er, på smukkeste vis, et eksempel på hvad der sker når en leder som Thomas, ser nye muligheder og får to, dybest set vidt forskellige, materialer og fagområder, til at indgå i en symbiose: nemlig smukke håndvaske i naturmaterialer, tilført et ’industrielt’ look fra metalproduktionen.
Det er derfor, på alle måder, sandt når vi siger at, det vi sælger er håndvaske med råt look og flot finish i et eksklusivt dansk design.