Historie


Historien om håndværk igennem tre generationer

Godt håndværk, familie historien og kvalitet er nøgleordene i KKP Interiørs byggesten – fra den første til den sidste.

KKP Interiør blev startet af Lars Steen Pedersen i 2001 efter en rejse til Kina, sammen med sin storebror Kurt. Her fandt han smukke og unikke naturmaterialer, blandt andet granit, i mængder der ikke er set i Europa. På baggrund af den indsigt besluttede Lars at etablere KKP Interiør og langsigtede forbindelser til forretningspartnere. De første år tog Lars til Kina 3-4 gange om året, for at opbygge et godt samarbejde, sikre en kvalitet, han kunne være stolt af og introducere dansk håndværk.

KKP Interiør har forruden fokus på kvaliteten, også fokus på salg og god kundeservice. International design og dansk funktionalitet, da det i KKP Interiør er vigtigt, at funktionaliteten og designet hænger sammen. En håndvask skal være smuk at se på og sætte præg på badeværelset, men den skal også være holdbar og nem at rengøre.

Den gode forretning lå i blodet

Lars og storebror Kurt er nu begge ingeniører,  efter at have uddannet sig til håndværkere. Lars uddannede sig til klejnsmed, imens Kurt uddannede sig til tømrer. Lars’ og Kurts far, Aksel Pedersen, havde startet en succesfuld tømrerforretning op i Tommerup på Fyn i en alder af kun 25 år, efter at have uddannet sig til tømrer. Virksomheden producerede huse og servicerede alment tømrerarbejde. Som årene gik opbyggede Aksel sig en stor og trofast kundekreds på grund af hans omhu, sans for kvalitet og godt håndværk. Aksel blev af helbredsmæssige årsager nødt til at sælge tømrervirksomheden i 1964. Herefter fortsatte han i stedet som leder af tømrerafdelingen på den tekniske skole i Kolding.

Sansen for god forretning, kvalitet og håndværk er ført videre til børnene og nu børnebørn, der også er involveret i KKP Interiør og virksomhedens søsterselskaber, KKP Adviser & Produktion. Således forsætter ånden, historien og virksomhederne i familien. Siden 2016 er det Thomas Schelde Pedersen, søn af Kurt Pedersen, der har ledet KKP Interiør. Thomas er økonom, men har også taget tekniske fag. Han har siden opstart i 2001 fulgt og hjulpet KKP Interiør og overtog fuldt i 2016.