VEJLEDNING TIL DEN BEDSTE VEDLIGEHOLDELSE AF VASKE FRA KKP INTERIØR


Det kræver ikke særligt meget at holde din vask i den samme stand som da du købte den. Hårde rengøringsmidler eller manglende pleje af din vask, kan give den misfarvninger eller få den til at se trist ud. Herunder er der de få, men gavnlige informationer, om den bedst mulige rengøring og vedligeholdelse af vaske fra KKP Interiør.

Vedligeholdelse af din vask fra KKP Interiør

Har du købt en granit-, beton- eller terrazzovask anbefaler vi, at du behandler vasken med stenvoks eller bivoks, som kan købes i dit lokale byggemarked.
Vi råder dig dog til at bruge vores egen stenvoks, da vi kan stå inde for den. Vi har erfaringer med, at det er bedst at vasken behandles lige efter montering.

Voksen er god for din vask, idet den lukker for overfladen og giver din vask den modstandsdygtighed, der skal til for at afvise vand, kalk og snavs. Derudover giver voksen også et smukt finish, der får vaskens overflade til at fremstå dybere og flottere.

Fremgangsmåde for vedligeholdelse

  1. Vask grundigt din vask i varmt rent vand.
  2. Lad den tørre af sig selv.
  3. Smør hele vasken (husk siderne) ind i et tyndt lag voks med en klud, der ikke efterlader fnug.
  4. Lad det sidde i 3-5 minutter.
  5. Tør det overskydende voks af med en klud.
  6. Nyd det smukke resultat.

Nederst på siden, er der en video til at guide dig, hvis du er i tvivl om hvor meget du skal bruge.

Rengøring af granit-, beton-, terrazzovaske

Ved rengøring af din granit-, beton- eller terrazzovask skal du bruge et rengøringsmiddel, der er ph-neutralt, og en klud eller en blød børste.
Gør din vask en tjeneste og brug ikke afløbsrens, skurepulver, syre (fx. eddike- eller citronsyre) eller Cillit Bang (eller lignede syreholdige rengøringsmidler)
Det kan skade vaskens overflade, og helt ende med at ødelægge vasken.

Gratis tip vedrørende vedligeholdelse af vaske fra KKP Interiør!

Hvis du ikke har fået brugt voks til at beskytte din vask og du derfor har fået kalk på den, så brug Matas Marmorrens. Din vask vil takke dig for det.

Sort glat betonvask

GODT AT VIDE OM DIN VASK FRA KKP INTERIØR

Granitvaske

Din granitvask fra KKP Interiør bliver udformet af én stor solid granitblok, der kan have sine naturlige glasårer. Denne type årer giver ikke grund eller berettigelse til reklamation

Beton- og terrazzovaske

Din beton- eller terrazzovask vil med tiden ændre nuance og opnå et mere rustikt look, alt efter hvordan du har vedligeholdt og rengjort din vask.
Det er ganske naturligt for beton at ændre nuance, og det giver derfor ikke berettigelse eller grund til reklamation.