Granit – et naturligt valg

En håndvask hugget ud af naturen. Denne type håndvask fra KKP Interiør er skåret og hugget ud fra et stykke solidt granit.

Vasken er ikke fremstillet ved traditionelle støbemetoder, men hugget ud af et helt stykke granit fra naturen. Vores håndvaske i granit er derfor helt naturlige, og ender ud i et naturligt design, hvor ikke én vask ligner en anden. Dermed er det en fuldkommen unik og eksklusiv vask ingen andre har, som du får ind i dit hjem.

Granitvasken er overfladebehandlet med stenolie for at forhindre, at vasken absorberer smuds. Det vil sige, at granitvasken er praktisk, men samtidig giver den også dit badeværelse et eksklusivt look.

Den er let at vedligeholde, og kræver kun voks 1-2 gange om året – derudover er udelukkende almindelig rengøring tilstrækkeligt.